Klipning af brinker ved Åsum

Se her!

Odense Å trænger til lidt klipning på strækket ved Åsum.
Vi fået samlet 5-6 buskryddere, og en del andet udstyr til at klippe og skære ned med.
Har du tid og lyst, så mødes vi Onsdag d.13. august kl. 18.45 v/Åsumbroen.

Husk at tilmelde dig, så vi ved hvor mange vi bliver, for klubben tager lidt øl/vand med. Vi kører kun til 21.15.

Vi kan bruge alle hænder, har du selv lidt udstyr så tag det med.

VI SES

Med venlig hilsen,
Allan Birk Hansen
Odense Sportsfisker Klub
E-mail: a.birkh@stofanet.dk
Telefon: 40 21 89 51
Arrangementet starter: 13-08-2014 kl. 18.45

odensesportsfiskerklub.dk

Grødeskæring i Odense Å

Således ser planen for grødeskæring i Odense Å ud:
Åsumstykket:
1. skæring Uge 26 – 27
2. skæring Uge 32 – 33
Dalumstykket:
1. skæring Uge 25
2. skæring Uge 34 – 36
(Datoerne kan blive ændret uden varsel)

Fra Odense Å og Fjord Premieren 2014

Efter en veloverstået premiere i strålende vejr, kommer her en lille opdatering fra dagen.

Vinderfiskene fra Odense Å premieren 2014

1. præmie

Havørred  65 cm 3.65 kg

Glenn Anderson

Fiskerejse til Norge (Suldal), Geoff Andersson Otara Tube, Geoff Andersson Raptor jakke, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 10047,00

2. præmie

Havørred 68 cm 3.30 kg

Haris Suljovic

Shimano Surstain 2500 FG, Shimano Antares DX 270ML, 135m Sufix fuse 0,14, Geoff Andersson Otara Tube, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 8245,00

3. præmie

Havørred 58 cm 2.90 kg

Henning Knudsen

Loop opti coast #6 fluestang, Loop Xact 5/8 fluehjul, Loop Opri Stream #7 flueline,  Geoff Andersson Otara Tube, Rapala Fish´n Superflex Filetkniv, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 7116,00

4. præmie og flotteste fisk

Havørred 54 cm 2.40 kg

Claus Eriksen

Rapala Eco Waders, Eco jakke, Rapala studded wading shoes,  Geoff Andersson Otara Tube, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 6245,00

Flotteste fisk

Geoff Andersson WS 3,  Geoff Andersson Otara Tube, WileyX solbriller

Værdi Kr. 3647,00

5. præmie

Havørred 59 cm 2.40 kg

Daniel Larsen

Geoff Andersson Xanado vadejakke, Geoff Andersson Jabba, Geoff Andersson Otara Tube, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 5446,00

6. præmie

Havørred 61 cm 2.35 kg

Thomas Jørgensen

Shimano Stradic GTM 2500 RC,  Stradic seatrout spin 9,1 fod, 135m Sufix fuse 0,14, Geoff Andersson Otara Tube, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 5045,00

7. præmie

Havørred 58 cm 2.20 kg

Henrik Harbo

Shimano Rarenium 2500 FA, 135m. Sufix Fuse 0,14, Geoff Andersson Otara Tube, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 4148,00

8. præmie og første fisk

Havørred 59 cm 2.15 kg

Elsebeth Brylle

Shimano Aernos seatrout 270 ML, Geoff Andersson Otara Tube, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 2947,00

Første fisk

Geoff Andersson Inxula overall,  Geoff Andersson Otara Tube, Wiley X Solbriller

Værdi Kr. 2548,00

Vi ønsker alle vindere tillykke! På gensyn næste år!

 

Odense Å og Fjord Premiere 2014

Odense Å og Fjord Premieren ligger i år lørdag den 8. marts. Husk allerede nu at sætte X i kalenderen.

Vi glæder os til at afvikle premieren endnu en gang, og håber på stor opbakning. Vel mødt!

Premierekortene er på vej i trykken, de er til salg på kortsalgsstederne fra onsdag den 5. februar 2014.

 

Forside og præmieliste 2014

Konkurrenceregler

Kun havørred og laks deltager i konkurrencen. Husk at mindstemålet for havørred er 45 cm og 60 cm for laks. Tvivlstilfælde afgøres af indvejningsholdet og denne afgørelse er inappellabel. Fisken skal indvejes urenset og skal for at deltage i konkurrencen overholde den  minimumsvægt, som er anført i konditionstabellen på side 5. Endvidere skal fangeren være i besiddelse af et nummereret premiereprogram, samt gyldigt statstegn, som skal forevises sammen med fangsten. Ved vægtlighed tilgodeses korteste fisk. Der kan kun indvejes en fisk pr. premiereprogram.
Indvejning på P-pladsen, Stige Ø.
Når fisken er indvejet, afrives bagsiden af premiereprogrammet. Denne side udfyldes med data på fangeren og på den indvejede fisk, hvorefter den opbevares hos indvejningsholdet. I lighed med de sidste par år, kan fisk, som er fanget i fjorden, også deltage i konkurrencen. I fjorden må fiskeriet starte kl. 00.00. Alle regler og bekendtgørelser i henhold til ferskvandsfiskeriloven skal overholdes. Fiskeri med orm, gulp og powerbait er total forbudt.
Indvejningen starter samtidig med startsignalet for premierekonkurrencen i åen, kl. 07.00. Indvejning slutter samtidig med slutsignalet for premierefiskeriet kl. 13.00. Fisk, som præsenteres til indvejningsholdet efter slutsignal har lydt, deltager ikke i konkurrencen, medmindre at fangeren står i kø til indvejningsbordet inden for det indhegnede indvejningsområde.
I den særlige konkurrence om ”først fanget fisk” gælder følgende: Kun fisk fanget i åen kan deltage. Ved først fangede fisk forstås den fisk, som først præsenteres på indvejningsbordet. Den særlige konkurrence ”flotteste fisk” afgøres af et dommerpanel, som er nedsat af arrangørerne.

Fredning i Odense inderfjord!

Husk fredningen i Odense inderfjord! Det er først tilladt at fiske fra Odense Å og fjord premieren.
I år ligger premieren den 8/3. (1. lørdag efter 1. fredag i marts måned)

Premierekortet er lige nu på vej i trykken, husk at købe det når der tankes grej op i februar måned!

Repræsentantskabsmøde 28/1 – 2014 kl. 19.00

Husk repræsentantskabsmøde den 28/1 – 2014 kl. 19.00.

Sted: Dalum lystfiskerforening. Mejerivej 3, Dalum 5260 Odense S.

Dagsorden ifølge vedtægter.

Forslag der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet skal være forretningsudvalget i hænde senest 1/1 – 2014

På mail:

scheer@mail.dk eller nle@mail.dk

Eller med post:

Flemming Scheer Pedersen

Skelskovbakken 14

5690 Tommerup

NB. Alle foreninger skal tænke/arbejde i kompetente folk til forretningsudvalget.

 

 

Vision 2020 møde

Så er det tid for alle Odense Å interesserede at møde op! Vision 2020 møde i Odense Å sammenslutningen. Kom og sæt dit præg på fremtidens å. Alle er velkomne!

Tid:

I dag, onsdag den 13/11-2013 kl. 19.30

Sted:

Fynske Lystfiskeres klubhus “Høllet”, Steinsgade 17B, 5000 Odense C

Tilmelding til:

Arnt Christensen, arnt@a-com.dk eller 41141408

Fra geddekonkurrencen

Der var tilmeldt 58 personer, hvoraf nogle kom så langt væk som Århus, Bjerringbro og Næstved. Mange startede dagen med at fiske i Skovsøen og der blev da også taget flere gedder med den største på 90 cm. En 16-17 mand havde valgt at prøve stykket af Odense Å ved Ejby Mølle . Op af dagen valgte mange at prøve lykken i Tarup – Davinde og det var også her vinderfisken på 102 cm blev taget. Der blev fanget 10 fisk over de 80 cm og 4 styk på 90 cm og de tre vinderfisk var på henholdsvis 92,98 og 102 cm. Hvor mange gedder der blev fanget i alt vides ikke da folk jo kunne følge med hvordan det gik på deres smartphone og dermed ikke sendte billeder af fisk der ingen vinderchance havde. Det fungerede rigtigt godt med at folk tog et billede med længden af gedden og derefter sætte gedden ud igen. Til slut var der præmieoverrækkelse ude ved O.S.Ks klubhus og da der samtidig var en gratis øl/vand samt lodtrækning på deltagerbeviset så dukkede der mange op. Rigtigt mange gav udtryk for at det var et rigtigt godt arrangement som de glædede sig til at deltage i næste år!