Problemer ved Stavis Å

Der er desværre ved at udvikle sig en kedelig tendens ved Stavis å. Det drejer sig om strækket fra Store Claus og nedstrøms.

I de sidste par år har vores forpagter af græsningsarealet oplevet at tråden er klippet over gentagende gange, så dyrene kan komme ud af folden. Vi har dog ikke håndfaste beviser for, at det er os lystfiskere der klipper tråden, men det sker altid i fiskesæsonen og opdages som regel i forbindelse med, at der har været fiskere på området.

Nu har hegningen langs vandløbet jo været genstand for flere samtaler hen over åerne mellem Odense Kommune og lystfiskerene bl.a. med henblik på at finde en løsning der tilgodeser både fiskerenes ønsker og behovet for indhegning af foldene langs åen. Som det er nu er det måske ikke optimalt for fiskerene, men det er det, Odense Kommune har valgt for at få græsset arealerne bedst muligt i en afvejelse af alle de interesser der knytter sig til engene og åen.

Hvis vi nogen sinde skal få mere optimale forhold for os lystfiskere, er det i hvert fald ikke måden at bede om det på, igen hvis det er “os”, hvilket jeg i hvert fald ikke håber. Men hvis det er, så lad vær’, tak.

Med venlig hilsen,
Dan Nielsen (Formand, Odense Å Sammenslutningen) &
Michael Theilmann (Skov og Naturforvalter, Odense Kommune)

Adgang til Åhytten

Der har været en del snak frem og tilbage omkring adgangen til Åhytten, men nu er føgende kommet på plads:

Der kan køres til Åhytten via den offentlige markvej fra Hjelmerup siden, eller parkeres på de afmærkede pladser på Vittinge siden, og nydes en dejlig gåtur til Åen resten af vejen.

Bemærk: Der må IKKE køres til hytten fra Vittinge siden, og bomme samt afmærkninger må IKKE benyttes.

Odense Å Hytten

Der har desværre været uheldige situationer med hærværk på bomme osv. på Vittinge siden, og jeg vil på det grundigste opfordre til at vi i Odense Å Sammenslutningen i hvert fald IKKE ødelægger noget, og kun parkerer på de afmærkede områder. På længere sigt vil det ellers give ris til egen r**, og det ønsker vi ikke.

På Odense Å Sammenslutningens vegne,
Dan Nielsen, Formand.