Staviså og Ryds Å

Kære alle i Odense Å Sammenslutningen

Alt fiskeri lukker fra den 15. september og sæsonen ud i Staviså og Ryds Å. Det er kun gældende i disse to vandløb.

Denne ærgerlige nyhed kommer som baggrund af en henvendelse fra Morud Lystfiskerforening omkring en nedslående besked om bestanden af ørreder i Stavis Å-systemet.

Morud Lystfiskerforening anbefaler, at der indføres en ekstraordinær fredning i Stavisåen, det er MLF´s Holdning at der bør indføres en total fredning og lukning for al fiskeri senest fra d. 15 sep 2024.

Dette bakker vi op om i forretningsudvalget i Odense Å Sammenslutningen.

Denne opfordring kommer på baggrund af seneste bestandsanalyse (udført d. 20. aug 2024) i Stavisåen udført at DTU Aqua v. Finn Sivebæk, Resultaterne ses af nedenstående og det må betegnes som et kollaps af fiskebestanden og Specielt ørredyngel i åen , lige nu er der ikke yngel i åen fra de sidste 2 sæsoner , hvilket har fået MLF til at foreslå denne fredning, vi bør sætte ALT IND for at redde dette års opgang eller risikere vi også at tabe 3. generation af yngel på gulvet.

Del meget gerne denne besked i dit netværk, hvis du kender nogen, der fisker i disse vandløb. Er der spørgsmål, kan de rettes til Rune i Morud, som er mest inde i sagerne eller til undertegnede som formand. Denne besked sendes også rundt til de respektive formænd i foreningerne i Sammenslutningen.

VH.

Morud Lystfiskerforening og Odense Å Sammenslutningen

v. Formand Rune Kaltoft og Willy Dannevang, på vegne af forretningsudvalget

Udgivet i Nyheder.

Skriv et svar