Grødeslåning i Odense Å

Hej Lystfiskere!

Vores allesammens Odense Å har jo hvert år en vis evne til at gro til med “grøde” (læs: naturlig vækst, som absolut ikke er farligt, men helt naturligt, og rigtig godt skjulested for mange fisk).

Og samtidig med denne årlige opblomstring er det lige så sikker som Amen i Kirken, at vi, her i Odense Å Sammenslutningen bliver bombarderet med opslag på Facebook, emails og opkald om hvor dårligt det er af os, at vi ikke sørger for at det bliver gjort.

Jeg vil hermed gerne, en gang for alle, fortælle Jer at det nytter intet. Det er spildte kræfter! Brug kræfterne et andet sted, f.eks. der hvor de hører hjemme, nemlig hos Odense Kommune, der står for netop dette, og vi intet har med det at gøre, ej heller må have med det at gøre.

Vi har været i meget konstruktiv dialog med Odense Kommune om det flere år i træk; der bliver slået grøde 2 gange årligt, that’s it. Men har du / I større magt over dem end vi har, så gå endelig der ned og forklar dem hvad I mener om det, måske på forenings-basis.

Og husk, Odense Å Sammenslutningen er ikke en forening, blot et bindeled / administrator instans.

Alligevel skal I da have knæk og bræk, og husk, der er stadig masser af pladser der kan fiskes, og giver fisk, også om sommeren.

Med venlig hilsen,
Dan Nielsen
Formand