Og så er det sagt meget mildt!
Der er endnu en gang blevet udøvet hærværk på hegnene ved Stavis Å fra Rismarksbroen og nedstrøms.
Sidste år reparerede Odense Kommune hegnet for ca. 40.000 kr. efter en / nogle hærværks-folk havde klippet det i stykker, og nu er det sket igen. Hele 26 steder på strækket! Det er meget ærgerligt, og trælse penge at bruge til reparation igen; penge der kunne være brugt til naturforberedende tiltag (ja, det ryger fra den kasse).
Undertegnede holder møde med Odense Kommune vedr. dette problem i uge 20, men er der nogle der ude, der ved noget / kender nogle eller lign. der har med dette at gøre, så er du / I meget velkommen til at kontakte mig, anonymt er selvfølgelig også ok.
Det ender med at vi mister fiskeretten på stykket. Det hér er bare ØV!
Med venlig, men bestemt hilsen!
Dan Nielsen,
Formand for Odense Å Sammenslutningen