Månedskonkurrencerne

Til alle sportsfiskere i Odense A Sammenslutningen.

Der bliver sat gang i en månedskonkurrence fra juli og sæsonen ud om at fange månedens/månedernes største havørred. For at deltage skal fangsten indrapporteres korrekt på fangstrapportsiden, og der skal være et billede med.

Fangsten må også meget gerne deles på Sammenslutningens Facebookside.

Præmierne, der er på højkant, er et medlemskab af en af foreningerne i Sammenslutningen. Det kan give en indgang til at møde nogle nye fiskekammerater, og prøve noget af det fiskevand, som foreningerne råder over. Skidtfisk råder dog kun over Sammenslutningens vand.

For juli måneds største havørred er det et medlemskab af Skidtfisk gældende for resten af sæsonen.

For august og september måneds største havørred er det et medlemskab af Fynske Lystfiskere gældende for næste år.

For oktober til og med sidste fiskedag i november måneds største havørred er det et medlemskab af Odense Sportsfisker Klub gældende for næste år.

Vi glæder os til at se jeres fangster.

Venlig hilsen,
Skidtfisk, Fynske Lystfiskere, Odense Sportsfisker klub og forretningsudvalget

Billedet er venligst udlånt af Asbjørn Skovmand

Vandstandssænkning 2022 – 2023

Odense Kommune vil i lighed med tidligere år, med henblik på oprensning og vedligeholdelsesarbejder, sænke vandstanden i Odense Å.
Vandstandssænkningen vil finde sted onsdag den 18. maj 2022, på strækningen Erik Bøgs sti og til Munkemose og fredag den 20. maj 2022 på strækningen
Munkemose og til Ejby Mølle.

Næste år (2023) er datoen for det øvre stræk onsdag den 24. maj 2023, og for det nedre stræk, fredag den 26. maj 2023.

Knæk og bræk,
Dan Nielsen

Odense Å Oprensning

 

Odense Å Oprensning

Odense Å Premieren – Præmier

Vi ses til Odense Å og Fjord Premieren d. 5. Marts 2022.

Her er et lille smugkig på lidt præmier:

Gavekort på 6000 kr. medsponsoreret af Go Fishing.

Gavekort på 5000 kr. medsponsoreret af Odense Jagt og Fritid.

Gavekort på 4000 kr. medsponsoreret af Fiskeri og Natur.

Gavekort på 1000 kr. sponsoreret af GrejMarkedet.dk

En masse gavekort sponsoreret af Michaels Jagt og Fiskeri.

Grej sponsoreret af The Fishing Company.

Grej sponsoreret af GrejMarkedet.dk

Odense Kommune fraråder hjemtagning af fisk fra Odense Å.

Vigtig meddelelse fra Odense Kommune:
 
Odense Kommune fraråder hjemtagning af fisk fra Odense Å.
Som du sikkert allerede ved er der rundt omkring i landet opdaget adskillige forureninger med det sundhedsskadelige stof PFOS, som bla. stammer fra brandslukningsskum.
 
Odense Å har en potentiel forureningskilde i brandstationen på Åsumvej. Odense Kommune og Miljøstyrelsen er i øjeblikket i gang med at undersøge Odense Å og fiskene heri for indhold af PFOS.
 
PFOS kan optages i dyr og planter. Da det på nuværende tidspunkt ikke kan afvises, at fiskene i Odense Å indeholder PFOS, fraråder Odense Kommune derfor at hjemtage og spise fisk fra Odense å indtil vi kender omfanget af en eventuel forurening.
 
Det vil sige, at der gerne må fiskes i åen, men det anbefales, at fisk genudsættes indtil der foreligger analyseresultater. Miljøstyrelsen skriver, at fiskeresultaterne bliver lagt på ”Miljødata” i starten af 2022.
 
Vi vil holde sammenslutningen løbende orienteret, når der foreligger resultater.
Vi håber, at sammenslutningen vil orientere medlemsforeningerne så flest mulig lystfiskere er orienteret.
 
Venlig hilsen
 
Michael Theilmann
Skov og Naturforvalter

Nyt vedr. strækket i Munke Mose.

Gældende fra 17. Juni 2021:

Fiskeristyrelsen har klassificeret Saabyes Stryg i Munke Mose som en faunapassage / fiskepassage, og ikke et stryg (som det ellers hedder), og derfor er fiskeri nu forbudt fra 50 meter til indløbet til stryget.

Dvs. fiskeri IKKE må foregå på siden af stryget eller i Bådudlejningen mere, det er desværre slut for denne gang.

Fiskeri er derfor først tilladt opstrøms den lille sandbanke, som det ses på kortet:

Håber på forståelse fra Jer, og Knæk og Bræk,

Dan Nielsen
Formand, Odense Å Sammenslutningen

Fangstrapportering

Da vi er ved at flytte til en ekstern Fangstrapportering (www.fangstjournalen.dk) gælder tidsfristen for indrapportering på 7 dage ikke pt.
Vi forventer at køre live omkring den 20. April 2021.

Nyt Medevand i Odense Å

Grundet åbning af Odense Å ved Dalum Papirfabrik, er der ikke rigtig mulighed for medefiskeri på Dalum stykket mere, men fortvivl ikke.
Vi har genåbnet et gammelt medestykke, nemlig Biskorup stykket fra Åsumvej til Kertemindevej. De almindelige regler for medefiskeri er gældende.

Aflysning af Odense Å og Fjord Premieren 2021

Hej med Jer,
 
Grundet Corona situationen er der lukket for forsamlinger og arrangementer over 10 personer, i foreløbigt indtil d. 28 februar.
Vi tør simpelthen ikke løbe an på at der åbnes mere som det ser ud pt., så for at tage den i opløbet, og for at vi ikke spilder penge, der kan bruges til andet godt, aflyser vi desværre Odense Å og Fjord Premieren 2021.
Som et lille plaster på såret, åbner vi for fiskeri i åerne (og fjorden) lørdag, d. 6. marts kl 0:00 (midnat efter fredag, d. 5.) for alle med medlemsskab af OÅS, Dagkort og Pensionistkort (og selvfølgelig Statstegnet).
 
Det kan godt være vi finder på en eller happening i løbet af foråret, såfremt Corona situationen muliggør dette.
 
Med venlig hilsen & Knæk og Bræk,
Odense Å Sammenslutningen

Genåbning af Åerne.

Grundet opklaring i Det Danske Sensommervejr er vi nu klar til at åbne for fiskeriet i åerne igen.
Så pr. midnat mellem søndag d. 23 august og mandag d. 24 august er alle 4 åer (Odense Å, Stavis Å, Lindved Å og Ryds Å) klar til fiskeri igen.
Fiskene siger mange tak for hjælpen de sidste 2 uger.

Knæk og bræk.

Mvh
Dan Nielsen
Formand Odense Å Sammenslutningen