Adgang til Åhytten.

Sammenslutningen havde den 8/3 møde med lodsejere, WeFI, jægere angående færdsel og opførsel i området.
Mødet resulterede i følgende:
Alt motoriseret færdsel i skoven bliver forbudt, der bliver opsat bom. Vi skal benytte sidste markvej til venstre før skov.
Vi får til gengæld fiskeret i sammenhæng mellem stykke opstrøms hytte, og til vores stykke ved broen. (Hytten)
Dette bliver lagt ind på vores kort over fiskevand i april måned.
Begrundelsen var, at bl.a. lystfiskere ikke overholdt jagtskilte, havde løse hunde med etc.
Forbudet kommer til at gælde d.d., og gælder for alle der færdes i området. Foreløbig er det et forsøg over et år.
D.v.s. at vi skal have lavet en P-plads og en å-sti fra eng opstrøms skov, og igennem skov. Vi indkalder senere til en arbejdsdag.
Til sidst. Der er nogle love i det danske samfund som skal overholdes, og de gælder også lystfiskere.
Henkastning af affald i natur. Bødeforlæg 5000,00 kr.
Løse hunde uden for egen matrikel: Bødeforlæg 2500,00 kr.
Skove over 5 hektar kan lukkes for offentlighed ved jagt.
Lad os nu bare holde vores egen sti ren, så vi ikke får mere ballade.
På forhånd tak og knæk og bræk derude !

Udgivet i Nyheder.