Vision 2020 møde

Så er det tid for alle Odense Å interesserede at møde op! Vision 2020 møde i Odense Å sammenslutningen. Kom og sæt dit præg på fremtidens å. Alle er velkomne!

Tid:

I dag, onsdag den 13/11-2013 kl. 19.30

Sted:

Fynske Lystfiskeres klubhus “Høllet”, Steinsgade 17B, 5000 Odense C

Tilmelding til:

Arnt Christensen, arnt@a-com.dk eller 41141408

Fra geddekonkurrencen

Der var tilmeldt 58 personer, hvoraf nogle kom så langt væk som Århus, Bjerringbro og Næstved. Mange startede dagen med at fiske i Skovsøen og der blev da også taget flere gedder med den største på 90 cm. En 16-17 mand havde valgt at prøve stykket af Odense Å ved Ejby Mølle . Op af dagen valgte mange at prøve lykken i Tarup – Davinde og det var også her vinderfisken på 102 cm blev taget. Der blev fanget 10 fisk over de 80 cm og 4 styk på 90 cm og de tre vinderfisk var på henholdsvis 92,98 og 102 cm. Hvor mange gedder der blev fanget i alt vides ikke da folk jo kunne følge med hvordan det gik på deres smartphone og dermed ikke sendte billeder af fisk der ingen vinderchance havde. Det fungerede rigtigt godt med at folk tog et billede med længden af gedden og derefter sætte gedden ud igen. Til slut var der præmieoverrækkelse ude ved O.S.Ks klubhus og da der samtidig var en gratis øl/vand samt lodtrækning på deltagerbeviset så dukkede der mange op. Rigtigt mange gav udtryk for at det var et rigtigt godt arrangement som de glædede sig til at deltage i næste år!

Geddekonkurrence den 19/10 – 2013

Som noget nyt er det i år Odense SportsfiskerKlub der afholder geddekonkurrence. Udover fiskeri i Odense Å sammenslutningens vande er der ligeledes fiskeri i Rønninge- og Skydebjerg moserne, Skovsøen samt Tarup-Davindes 4 store søer på konkurrencekortet.

Som noget nyt er det en catch and release konkurrence. Hvor “indvejningen” foregår ved at sende et billede af fangsten pr telefon til arragørerne. Vi hilser dette tiltag velkommen og håber alle får en rigtig god dag ved vandet!

For mere information om konkurrencen besøg Odense Sportsfiskerklubs hjemmeside!

Sommer langs åen.

Sommer og varme, betyder ikke, at man ikke kan nyde en tur langs vores å.

Lige nu, blomstrer vandranunkelen, og flotte puder af vandstjerne står grønt og flot på bunden.

Gå en tur langs åen ved Lundegård, og forestil dig hvad åen kan blive til, med lidt kærlig pleje og hjælp.

IMG_0278

Ny sti til åhytten

Frivillige har lavet en å-sti, fra Flægskov, igennem skoven, til å-hytten. Samtidig har vi , som før nævnt, fået fiskeret gennem skoven.
I skal bare følge stien langs åen, til å-hytten.
Handicappede og dårligt gående, har ret til (iflg. aftale med lodsejere), at køre igennem fra Hjelmerupsiden, og parkere ved å-hytten.
Knæk og bræk og god sommer til alle!

IMG_0275

 

Adgang til Åhytten.

Sammenslutningen havde den 8/3 møde med lodsejere, WeFI, jægere angående færdsel og opførsel i området.
Mødet resulterede i følgende:
Alt motoriseret færdsel i skoven bliver forbudt, der bliver opsat bom. Vi skal benytte sidste markvej til venstre før skov.
Vi får til gengæld fiskeret i sammenhæng mellem stykke opstrøms hytte, og til vores stykke ved broen. (Hytten)
Dette bliver lagt ind på vores kort over fiskevand i april måned.
Begrundelsen var, at bl.a. lystfiskere ikke overholdt jagtskilte, havde løse hunde med etc.
Forbudet kommer til at gælde d.d., og gælder for alle der færdes i området. Foreløbig er det et forsøg over et år.
D.v.s. at vi skal have lavet en P-plads og en å-sti fra eng opstrøms skov, og igennem skov. Vi indkalder senere til en arbejdsdag.
Til sidst. Der er nogle love i det danske samfund som skal overholdes, og de gælder også lystfiskere.
Henkastning af affald i natur. Bødeforlæg 5000,00 kr.
Løse hunde uden for egen matrikel: Bødeforlæg 2500,00 kr.
Skove over 5 hektar kan lukkes for offentlighed ved jagt.
Lad os nu bare holde vores egen sti ren, så vi ikke får mere ballade.
På forhånd tak og knæk og bræk derude !

Fra Odense Å premieren 2013

Efter en veloverstået Å premiere kommer her lige en kort opdatering fra dagen.

Vi takker alle deltagere samt alle involverede parter for en rigtig god dag. På gensyn næste år!

Vinderfiskene fra Odense Å premieren 2013

1. præmie

Havørred på 73 cm. og 4,050 kg.

Sonny Olsen
Vinder af laksetur til Norge
Incl. tohånds fluesæt
Værdi 11000 kr.

2. præmie

Havørred på 62 cm. og 2700 gr.

Thomas Larsen
Vinder af Scierra fluestang
Scierra fluehjul
Scierra wadejakke
Scierra waders
Værdi 8000 kr.

3. præmie

Havørred på 60 cm. og 2250 gr.

Steen Petersen
Vinder af Savagegear spinnestang
Okuma spinnehjul
Scierra wadejakke
Scierra waders
værdi 7000 kr.

4. præmie samt 1. indvejede fisk

Havørred på 54 cm. og 1800 gr.

Gurli Friis
Vinder af Scierra waders
Scierra wadejakke
Scierra fleece bib
Værdi 5500 kr.

Samt for 1. indvejede fisk
Scierra combo fluesæt
Værdi 2000 kr.

5. præmie samt flotteste fisk

Havørred på 52 cm. og 1750 gr.

Martin Hansen
Vinder af Savagegear spinnestang
Okuma spinnehjul
Scierra wadejakke
Værdi 4500 kr.

Samt for flotteste fisk
Scierra waders
Værdi 3000 kr.

6. præmie

Havørred på 51 cm. og 1650 gr.

Jim Nielsen
Vinder af Scierra combo fluesæt
Scierra waistwaders
Værdi 3500 kr.

7. præmie

Havørred 53 cm. og 1650 gr.

Rasmus Danvad
Vinder af Savagegear spinnestang
Okuma spinnehjul
Værdi 2500 kr.

8. præmie

Havørred på 50 cm. og 1350 gr.

Dennis Rasmussen
Vinder af Scierra waders
Værdi 1800 kr.

Vi ønsker vinderne tillykke.

 

Lidt billeder fra dagen:

 

Vigtig information inden sæsonstart!

Så er vi ved at være klar til fiskesæsonen 2013. Vi gør opmærksom på, at det på repræsentantskabsmødet blev besluttet at gøre fangstindberetning obligatorisk på alle havørreder fanget i Odense Å sammenslutningens vande. Både hjemtagne og genudsatte.

Dette gælder fra sæsonstart i morgen tidlig 2/3 2013!

Indberetning sker ved at benytte linket “Indberet fangst” i hovedmenuen. På sigt bliver det også muligt at se alle indberettede fangster her på siden.

Knæk og bræk til alle.