Grødeskæring i Odense Å

Der har på det seneste været nogle forespørgsler omkring grødeskæring i Odense Å. Vi skal gøre opmærksom på at det er Odense Kommune, der står for det, og vi har modtaget plan for grødeskæring, se venligst nedenfor.


Odense Å (Aasum stykket):
Sommer: Uge 26
Efterår: Uge 33

Odense Å (Dalum stykket):
Sommer: Uge 25
Efterår: Uge 34


Vi er – af Odense Kommune – blevet informeret om, at dette er en plan, og ikke en fastlagt oversigt; den kan skride nogle uger + / -, men sådan er det bare.

Med venlig hilsen og Knæk og bræk,
Dan Nielsen
Formand, OÅS

Husk lige fiskekortet.

Kære lystfiskere i Odenseåsammenslutningen.

Vi er blevet bekendt med, at der er nogle lystfiskere, som er i tvivl om fiskereglerne på noget af vores fiskevand, da et par kontrollanter har tjekket fiskekort ved Odense Å omkring Erik Bøghs Sti i Dalum.
Der er kun en strækning af Odense Å, hvor der er frit fiskeri for Odense Kommunes borgere, og det er fra Ringvejen / Tietgens Allé og nedstrøms til skiltet nedstrøms Kastanievej.

Resten af fiskevandet kræver enten dagkort eller medlemskort fra en af foreningerne i Odenseåsammenslutningen.
Husk, at medlemskortet og statsfisketegnet skal kunne fremvises.

Vh.
Willy Dannevang

Så er det snart Udplantningsdag i Odense Å

Så er det ved at være tid til den store Udplantningsdag (se venligst hele beskrivelsen nedenfor) i Odense Å, søndag den 28. juni, fra Kratholmsbroen og i Borreby Møllebæk og ud i Holmehavebækken.

Vi mødes kl 9:00 på parkeringspladsen ved Børnehuset Borreby-Fangel.

Har du lyst, så kontakt mig endelig på willydannevang@yahoo.dk

Jeg håber vi ses.

Vh.
Willy Dannevang


Hej Lystfiskere.

For tre år siden blev der plantet vandranunkel og vandstjerne ud i stor stil ved de genslyngede strækninger fra Verninge og nedstrøms på en ca. 7 km lang strækning. Det har givet åen nyt liv, hvilket man ved selvsyn kan konstatere i sommermånederne, hvor planterne skyder flot.

Vi har i samarbejde med Assens og Odense Kommune planlagt udplantninger i Odense Å fra Kratholmbroen, i Holmehavebækken, fra sammenløbet med Borreby Møllebæk, til udløbet i Odense Å.

Og i Stavis Å på de genslyngede strækninger.

Så er der endnu engang brug for jeres arbejdskraft!

I første omgang vil vi sætte gang i udplantning i Odense Å på strækningen fra Kratholm og nedstrøms til Møllevej (ca. 2.5 km), og i Holmehavebækken, da planterne bliver indsamlet dagen før i Odenseåsystemet. Planterne skal plantes ud, hvor vanddybden ikke er for stor, og hvor vi kan færdes i åen. Vandløbene vil have stor gavn af en større udplantning, da ranunkler og vandstjerne dels har en god vandlednings effekt, giver skjul til smådyr og fisk, og er gode for os lystfiskere, da de giver gode standpladser til fiskene.

Projektet følger dermed op på udplantningsprojektet fra juli 2011, som Danmarks Sportsfiskerforbund brugte som reference.

Udplantningsprojektet løber af stablen søndag den 28. juni kl 9:00, og er vi tilmeldte nok, så kan det hele klares på en formiddag.

Udgangspunktet vil være Kratholmbroen for et hold og ved et udvalgt sted ved Holmehavebækken (følger senere).

Så har du lyst til at være vandløbsgartner for en dag, så send en mail til willydannevang@yahoo.dk  og tilmeld dig til projektet.

Medbring waders, skridtstøvler, en spade, og et par havehandsker. Kan du have en trillebør med, vil jeg gerne vide det, når du melder dig til.

Af hensyn til at få afviklet projektet er der brug for din tilmelding på mail senest 15. juni.

Med venlig hilsen

Willy Dannevang
Forretningsudvalget i Odenseåsammenslutningen
I samarbejde med Grusbanden

Ps: Yderligere informationer, så som mødested, mødetid mm. udsendes til alle tilmeldte umiddelbart efter seneste tilmeldingsdato.

Udplantningen i Stavis og Lindved Å i 2014

Vi skal meget snart til at udplante i Odense Å, som vi gjorde i Stavis og Lindved Å sidste år. Er du interesseret i at komme i vandet med en plante eller 2, så tag fat i Willy Dannevang snaret muligt, han vil meget gerne høre fra dig, så vi kan få vores å gjort endnu bedre end den er i dag.

I mellemtiden, nyd et par billeder af udplantningen i åerne i 2014………

Udplantning i Stavis Å 2014 (1) Udplantning i Stavis Å 2014 (2)
o
g det fantastiske og flotte resultat kun 1 år efter:

Udplantning i Stavis Å - 1 år efter (1) Udplantning i Stavis Å - 1 år efter (2) Udplantning i Stavis Å - 1 år efter (3)

 

 

Slåning af brændenælder

Så er der blevet slået brændenælder ved Åsum stykket, så vi kan gå der igen uden at ligne et brandoffer.
Alle maskiner var i gang, og vi havde sågar Thomas i vandet med utætte waders, for at fjerne de store ting.

Brændenældeslåning 2015 (1) Brændenældeslåning 2015 (2)

En god aften, så nu er det igen muligt at færdes ved Åsum.
En stor tak til Allan Birk for det godt initiativ, og de fantastiske billeder.

Udplantning i Odense Å

Hermed en invitation til at være med til udplantningsdag (se venligst hele beskrivelsen nedenfor) i Odense Å søndag den 28. juni, fra Kratholmsbroen og i Borreby Møllebæk og ud i Holmehavebækken.

Vi mødes kl 9:00 på parkeringspladsen ved Børnehuset Borreby-Fangel.

Vh.
Willy Dannevang


Hej Lystfiskere.

For tre år siden blev der plantet vandranunkel og vandstjerne ud i stor stil ved de genslyngede strækninger fra Verninge og nedstrøms på en ca. 7 km lang strækning. Det har givet åen nyt liv, hvilket man ved selvsyn kan konstatere i sommermånederne, hvor planterne skyder flot.

Vi har i samarbejde med Assens og Odense Kommune planlagt udplantninger i Odense Å fra Kratholmbroen, i Holmehavebækken, fra sammenløbet med Borreby Møllebæk, til udløbet i Odense Å.

Og i Stavis Å på de genslyngede strækninger.

Så er der endnu engang brug for jeres arbejdskraft!

I første omgang vil vi sætte gang i udplantning i Odense Å på strækningen fra Kratholm og nedstrøms til Møllevej (ca. 2.5 km), og i Holmehavebækken, da planterne bliver indsamlet dagen før i Odenseåsystemet. Planterne skal plantes ud, hvor vanddybden ikke er for stor, og hvor vi kan færdes i åen. Vandløbene vil have stor gavn af en større udplantning, da ranunkler og vandstjerne dels har en god vandlednings effekt, giver skjul til smådyr og fisk, og er gode for os lystfiskere, da de giver gode standpladser til fiskene.

Projektet følger dermed op på udplantningsprojektet fra juli 2011, som Danmarks Sportsfiskerforbund brugte som reference.

Udplantningsprojektet løber af stablen søndag den 28. juni kl 9:00, og er vi tilmeldte nok, så kan det hele klares på en formiddag.

Udgangspunktet vil være Kratholmbroen for et hold og ved et udvalgt sted ved Holmehavebækken (følger senere).

Så har du lyst til at være vandløbsgartner for en dag, så send en mail til willydannevang@yahoo.dk  og tilmeld dig til projektet.

Medbring waders, skridtstøvler, en spade, og et par havehandsker. Kan du have en trillebør med, vil jeg gerne vide det, når du melder dig til.

Af hensyn til at få afviklet projektet er der brug for din tilmelding på mail senest 15. juni.

Med venlig hilsen

Willy Dannevang
Forretningsudvalget i Odenseåsammenslutningen
I samarbejde med Grusbanden

Ps: Yderligere informationer, så som mødested, mødetid mm. udsendes til alle tilmeldte umiddelbart efter seneste tilmeldingsdato.

Referat af forretningsudvalgsmøde 29/04-2015 kl. 19.30 i Dalum´s klubhus

  1. Godkendelse af sidste referat
    Godkendt.

 

  1. Formanden har ordet
    Der har været snyderi ved fiskekonkurrencerne. Det har også været i spil til en Odense Å Premiere. Der tages i agt fremover.
    Årskort. Der sælges årskort på Odense Kommunes stræk til pensionister fra grejforretningerne.

 

  1. Næstformanden har ordet
    Benny har lavet en mappe med en køreplan til Odense Å premieren.

 

  1. Kasseren har ordet
    Jan og Bo har betalt tilgodehavende fra premieren.
    Glud og Marstrand har betalt for 2015 og ikke for 2014. Skidtfisk og Leifi har betalt for dette år.

 

  1. Medlemmer og suppleanter har ordet
    Kortsalget til premieren er ikke godt nok. Hvad gør vi fremover?
    Thomas har snakket med Arriva om muligheden for at lave reklame.
    Der skal tænkes i deling af udgifter omkring annoncering med de forskellige interessenter.
    H.C.A. tiltaget bar ikke frugt i år.

 

  1. Spørgsmål til Michael Theilmann
    1. Grødeslåning.
      Planer om grødeslåning, som udsendes, vil kun være vejledende. Der slås grøde omkring 2 gange årligt i Odense Å. Michael kontakter Dan omkring grødeskæring.
    2. Hegning. Er der fulgt op på det?
      Der følges op på det.
    3. Er der styr på kortene omkring jorddelingen ved Lindved og Stavis å nu omkring det kommunale vand?
      Kortmaterialet langs Stavis Å og Lindved Å skal opdateres. Michael kontakter Dan.
    4. Opfølgning på udplantningerne. Sidste år nåede vi at gøre noget ved Stavis å
      (Pindsvineknop og vandaks gror. Ranunkel og vandstjerne skal overtage disse planter.)
      Vi fortsætter den positive dialog omkring udplantning i vandløbene. Borgerprojekter i høj kurs.
      Fraugde Bæk, Pilebæk, Vejrup Å, Stavis Å og Odense Å er i spil.
    5. Handicapbroerne. Der er en gammel bro ude ved det varme vand, hvor der efter sigende skulle stikke gamle rustne søm op af, ved siden af handicapbroen.
      Denne bro tilhører kajakklubben.
    6. Hvordan er det broerne blevet modtaget? Er der noget, vi skal tage højde for fra Sammenslutningens side?
      Der skal tages hensyn ved ekstra konstruktioner til at åens brinker ikke ødelægges ved broerne.
    7. Vi overvejer at lave en copycat fra Skjern Å med store skjulesten, som folk kan købe på en auktion eller?? (inspiration herfra: http://www.lf26.dk/kob-en-sten-og-tjen-en-hund )
      Det er ikke det økonomiske, som er en hindring. Det kan handle om borgerinddragelse og Odense Ny Virkelighed. Vi taler sammen om, hvor det skal være fremover.

 

  1. Ordet er dit, Michael!
    Der arbejdes med nye projekter fra kommunens side.
    Det er stadig ikke tilladt at fiske i kommunens søer.

 

  1. Eventuelt
    Fiskevandet ved Odense Å Dawn Williamson. Der er problemer med bjørneklo. Der er udsigt til, at sammenslutningen mister fiskeret. Palle er i dialog med hende.
    Thomas har ryddet op langs det yderste løb. Han har samlet en masse skidt op derude.
    Der skal ny host på Sammenslutningens hjemmeside. Dan flytter.

 

  1. Fastsættelse af næste møde
    Næste møde afholdes den 10. juni kl. 18.00 i Åhytten.

 

 

 

 

Oprydning ved Å’en

Hej Alle,
Thomas Hansen har netop brugt lidt tid ved Odense Å ude på det ydre stræk, iført gummistøvler og gribearm. Gæt hvad? På næsten ingen tid havde han samlet så meget skrald og skidt, så han kunne fylde disse affaldsække:Oprydning - Affald

Det synes jeg er et ret sørgeligt syn, når man gang på gang hører at vi skal værne om naturen. Der er åbenbart nogle, der ikke gør, men skal vi ikke alle blive enige om, at det ikke er nogle fra Fyn’s Lyst- og sportsfiskerforeninger, der har smidt alt det affald, ej heller hjulpet med til at smide det.

En lille bøn til Jer alle, der bruger åerne: Hvis i drikker en bajer, tag dåsen med. Hvis I fisker med majs, tag dåsen med. Hvis gummistøvlerne svigter, tag dem med hjem og smid dem ud dér. Hvis du ikke fanger noget, tag stadig dit grej med hjem. Hvis du skifter line (10 cm såvel som flere 100 m), tag det med hjem og smid det ud hjemme. (Alternativt i en af de mange opstillede skraldespande. Klip gerne fiskelinen i stykker først).

Og hvis vi samtidig lige gad tage det skrald, som vi tit ser ved åerne, og lige smide det i en skraldespand, som tit ikke står mere end 20 m fra, så skal det hele nok blive rigtig godt.

Med venlig hilsen, og knæk og bræk,
Dan Nielsen
Formand

 

Så er smolten ude…

og den er meget sulten og uvidende.

Da vi meget gerne vil bevare den, så beder jeg Jer venligst skænke den en tanke. Dvs. har I fanget 3 smolt (de små udsætningsfisk på 10-20 cm.) i 3 kast, så prøv venligst at fiske et andet sted, da krogen ødelægger den lille fisk.
Jeg takket og bukker på forhånd…… og ønsker I at se mig bukke, gør jeg det gerne for smoltens skyld 🙂

Knæk og bræk,
Dan Nielsen
Formand

Smolt

Referat af forretningsudvalgsmøde 09/02-2015 kl. 19.00 i Dalum´s klubhus

Dagsorden:

  1. Godkendelse af seneste referat
  2. Konstituering af det nye forretningsudvalg
  3. Premieren 2015
  4. Eventuelt

Forretningsudvalget var mødt, dog med fraværende: Palle, Willy og Torben. I Willys fravær er Dan referent.

  1. Referatet fra Repræsentantskabsmødet d. 28. februar blev godkendt uden bemærkninger.
  2. Konstituering af det nye Forretningsudvalg blev foretaget og godkendt uden bemærkninger.
    Forretningsudvalget er herefter som følgende:

    1. Dan Nielsen, Formand
    2. Benny Hansen, Næstformand
    3. Niels Lühr, Kasserer
    4. Thomas Hansen, Kontrollantgruppen
    5. Palle Jørgensen, Kortsalg
    6. Willy Dannevang, Referent og Sekretær
    7. Gerhardt Andersen, Forretningsudvalgsmedlem
    8. Knud Rask, Suppleant
    9. Torben Rolskov, Suppleant
  3. Benny melder at der er styr på alt det, der skal være styr på pt.
    Dan har solgt den sidste reklameplads i Programmet, Niels var ked af at ikke alle klubber var blevet spurgt om reklame i programmet. Dette vil blive ændret fremover, så alle bliver spurgt.
    Thomas spurgte om OSK kunne stå for Øl / Vand salget sammen med Pølserne de næste 5 år, og det blev vedtaget.
    Vi aftalte at mødes ude ved sammenfletningen fredag, d. 6. ved middagstid.
  4. Ingen bemærkninger.

Efter mødet startede vi trykning af Programmerne.

  1. 16. februar 2015
    Dan Nielsen